sŭper-immĭnĕo
sŭper-immĭnĕo, ēre, v. n., to hang over, overhang (very rare): pastorem Ense sequens nudo superimminet, Verg. A. 12, 306: terrā superimminente, Sen. Q. N. 5, 15, 1: virgineusque pudor zonae superimminet artus, Avien. Arat. 962: mons superimminens, Hilar, in Psa. 124, 3.
No short def.
Headword (normalized):
sŭper-immĭnĕo
Headword (normalized/stripped):
super-immineo
Intro Text:
sŭper-immĭnĕo, ēre, v. n., to hang over, overhang (very rare): pastorem Ense sequens nudo superimminet, Verg. A. 12, 306: terrā superimminente, Sen. Q. N. 5, 15, 1: virgineusque pudor zonae superimminet artus, Avien. Arat. 962: mons superimminens, Hilar, in Psa. 124, 3.
URN:
urn:cite2:scaife-viewer:dictionary-entries.atlas_v1:lat.ls.perseus-eng2-n46739
No citations.
{
"content": "sŭper-immĭnĕo, ēre, v. n., to hang over, overhang (very rare): pastorem Ense sequens nudo superimminet, Verg. A. 12, 306: terrā superimminente, Sen. Q. N. 5, 15, 1: virgineusque pudor zonae superimminet artus, Avien. Arat. 962: mons superimminens, Hilar, in Psa. 124, 3.\n",
"key": "super14",
"type": "main"
}